Camino Haderslev Næs med bagagetransport

Ruten ”Camino Haderslev Næs” har lånt sit navn fra den verdenskendte pilgrimsrute Camino de Santiago de Compostela, der sammen med Hærvejen går gennem Haderslev. Her er der dog tale om en afstikker fra den ”rigtige” Camino på 106 km. med områdets ni kirker som fikspunkter.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: kr. 4299,-

Den naturskønne og kulturhistoriske rute går gennem mark og skov, ad grusstier, landeveje og cykelstier og med kig til bakker og vand og er således en skøn, afvekslende tur. Du starter ved Haderslev Domkirke og kommer på turen forbi yderligere otte spændende kirker. Herefter går ruten atter nordpå igennem Dyrehaven og langs Haderslev Dam ind til Haderslev Domkirke, hvor ruten er gennemført, og cirklen er sluttet.

Camino Haderslev Næs byder, foruden de mange kirker, på flere historiske huse, naturperler og kuriøse seværdigheder. Det er bl.a. Bulladen ved Brummers Gård på Aarø. Laden stammer fra 1650 og er en ren trækonstruktion, der kendes helt tilbage fra omkring år 1000. Ruten fører også forbi Ulttanggård fra 1884. Gården er en tyskinspireret arkitektonisk perle med blanding af oldnordisk og gotisk stil.

Haderslev Domkirke blev opført i perioden 1250-1270. Den smukke gotiske kirke var oprindeligt ikke domkirke men derimod en såkaldt kollegiatkirke som filial til Slesvig Domkirke. Først ved genforeningen i 1920 blev den domkirke i det nyoprettede Haderslev Stift.

Tag med færgen til Aarø Den lille idylliske ø Aarø er en af Lillebælts perler. Øen ligger ca. 1,5 km fra fastlandet i udmundingen af Haderslev Fjord og betegnes som et særligt værdifuldt kystområde. Det tager kun 7-8 minutter at sejle til Aarø, og færgen sejler hver time. Foruden smuk natur og spændende historie byder Aarø bl.a. på gårdbutik, vindgård og mange kulturelle events.

I denne pakke overnatter du primært på Danhostel i Haderslev. Hver morgen bliver du afhentet fra vandrerhjemmet og kørt til det relevante sted på ruten. Om eftermiddagen bliver du hentet på aftalt tidspunkt og kørt til vandrerhjemmet.

Program for turen:

Dag 1:
Check-in på Danhostel Haderslev

Dag 2:
Morgenmad og smør-selv madpakke.
Vandring til Aarø.
Længde: 20 - 32 km. alt efter om man går hele ruten på Camino'en eller om man skære et stykke af og vandrer på landevejen/cykelstien
Middag på Brummersgaard
Overnatning på Brummers Anneks i suite.

Dag 3:
Morgenmad og smør-selv madpakke på Brummersgaard.
Vandring til Halk
Længde: ca. 22-23 km.
Overnatning på Danhostel Haderslev

Dag 4:
Morgenmad og smør-selv madpakke på Danhostel Haderslev
Vandring: Halk - Sdr. Vilstrup
Længde: ca. 22-23 km.
Overnatning på Danhostel Haderslev

Dag 5:
Morgenmad og smør-selv madpakke på Danhostel Haderslev
Vandring: Sdr. Vilstrup - Hoptrup
Længde: ca. 19 km.
Overnatning på Danhostel Haderslev

Dag 6:
Morgenmad og smør-selv madpakke på Danhostel Haderslev
Vandring: Hoptrup - Haderslev
Længde: ca. 11 km.
Overnatning på Danhostel Haderslev

Dag 7:
Morgenmad på Danhostel Haderslev
Hjemrejse

Inkluderet i pakken:
5 x overnatning på Danhostel Haderslev i dobbeltværelse med eget bad og toilet.
1 x overnatning på Brummers Anneks, Aarø i suite.
6 x morgenmad
5 x madpakke
1 x middag på Brummers Anneks
Bagage- og persontransport hvor det er nødvendigt.


Kundeservice

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Acture Parks officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Acture Park. Alle køb foretaget på Acture Park sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.